torsdag den 29. marts 2012

Det eneste sted jeg ikke tolererer snegle er i mine grønsager. Det er simpelthen for klamt med sådan et snotspor hen over salaten. Derfor har jeg efter sæsonen 2011 hvor jeg nærmest ikke rørte grønsagerne i højbedene, måtte lave en kampstrategi for 2012.
Valget er faldet på slug barrier tape. Ja lad os nu se........ det er den billigste mest miljøvenlige bekæmpelsesmetode jeg umiddelbart kunne finde. Gad vide om jeg er blevet narret. 



 Straks blev det monteret. De skal ikke komme før mig i år de svin. Håber bare at der ikke ligger alt for  mange gemt i jorden.
Selvfølgeligt fandt jeg ikke en eneste dræbersnegl i miles omkreds for at teste det. Fandt dog denne lille plettede sag som blev placeret under tapen. Straks gav den sig på vej og vendte sandelig om da den rørte tapen. 3 gange prøvede den til og alle gange vendte den om. Prøvede også med en lille snegl med hus på ryggen. Den vendte også om når den mærkede kobber tapen.

Ifølge reklamen skulle kobberen afgive en lille sag elektrisk impuls som sneglene ikke kan lide. Tør man håbe. Ja ellers går det jo nok det hele, under 200 kroner har det kostet mig.


Særligt kønt er det ikke men hvis jeg kan få snotfri salat er det bare toppen.

mandag den 26. marts 2012

Nu begynder bønderne rigtig at røre på sig her i området. De pløjer og harver det de ikke nåede sidste år og jeg tror de lægger skumle planer for at køre gylle hele påsken. Elsker at bo på landet meeeen gyllen kan da godt ind imellem svide næsehårene en anelse. Syntes dog det er ret fedt at bo et sted hvor man kan tage sin gamle traktor til brugsen uden folk rynker på næsen, andet end af gyllen selvfølgeligt.



Mors nye mantra.

søndag den 4. marts 2012

 
Jeg har en gulerod tyv i haven. Karla blev her til formiddag taget på fersk gerning med næsen i mulden oppe i højbedet for at grave en gammel gulerod op. Den lille gavtyv.

 
For et par måneder siden satte vi bøgehæk for at skabe en lille frugtlund. Det ser ikke ud af meget endnu da både træer og hæk er ret nye, men med et par år mere på bagen bliver det dejligt.

Det er nok lidt svært at se men der er både bøgehæk og frugttræer.