Er gået i gang med at male et lille skab og en kommode til min datter. Jeg skal også have lavet nogle nye hylder og beklæde hylderne med tapet. Mit eneste problem er at jeg hader at save med rundsav, tror jeg vil overfalde min arme nabo og lokke ham til at styre saven. Meget kan jeg men elektriske save er ikke lige min favorit.
Skabet havde oprindeligt en låge men den har fået fugt og måtte skrottes. Mon ikke det bliver meget sødt alligevel. Snupper et billede imorgen så jeg kan lave et før og efter indlæg.

Prøv forresten lige at se denne lille smukke sag. Elsker Akelejer med disse lange horn. Jeg har bestilt et brev med frø fra et tysk firma. Nu må vi se om det går at få den i gang eller om den i det hele taget kan leve i vores klima.

