tirsdag den 7. september 2010

Gang i planteskolen.
Efter at have haft stor succes med min første spæde forsøg på at frøformere stauder i år, har jeg fået blod på tanden.
De sidste par dage er gået med at plante årets produktion ud. Hvid solhat, akelejer og violfrøstjerner.

Jeg har planlagt at indkøbe sådan en dug som man har planter på i planteskoler, mangler lige at finde ud af hvad de hedder. Måske bare på 3x3 meter. Den vil jeg så placere et let skyggefuldt sted i haven hvor jeg kan pusle med opformering. Måske ville det være en god ide med sneglegift af en eller anden art rundt om. Skal lige forske i hvad det skal være, måske kobbertråd.

Angående planter så har allerede en længere ønskeliste til hvilke frø der skal indkøbes til foråret.
I dag har jeg taget stiklinger af småbladet buskbom og pottet sidste års stiklinger om. Til næste efterår er de klar til udplantning. Imorgen er det lavendel der står for tur, gad vide om de skal have plast over i et par uger.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar