tirsdag den 22. maj 2012

Så er det skæbneåret for roser i min have. Det er nu tredje sommer siden jeg satte roser i haven og nu bliver det afgjort om jeg er til pasning af roser eller ej.
Det første år så de så smukke ud, der var ikke et øje tørt og jeg var mange gange dagligt ude og nyde synet af dem. Sidste år startede de flot ud men kom i løbet af sommeren til at ligne noget der var løgn. Svamp og insekter gjorde deres for at komme igennem sommeren og roserne endte ud med at tabe de fleste blade og se jammerlige ud.
I år følger jeg en plan som går ud på at sprøjte den med Baymat ultra  mod svampesygdomme og Calypso mod skadedyr. Derudover får de masser af gødning og vand.



Nu må vi se om det virker og om jeg har temperament til pasning af roser ellers får jeg endnu et staudebed og det er jo heller ikke så ringe endda.


Stjerneskærmen kommer rigtigt flot i år flere steder i rosenbedet sammen med salvie.


Modsat roserne trives resten af planterne i bedet, her er det 'Pink Panda' tror jeg nok i hvert fald.

 

4 kommentarer:

  1. Altså jeg håber da din roser kommer smukt i år og opfører sig "ordentligt". Det er sådan en smuk blomst, så den hører da hjemme i din have. Du kan nok høre jeg er rosentosset :):)

    Rigtig god Pinse.

    Kh Lise Lotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg krydser også fingre for det lykkes, elsker roser.

      Slet
  2. Hej Vibe
    Med de nævnte sprøjtemidler, gødning og vand skal dine roser nok trives. Der er mange meninger om nødvendighed og hvorvidt man skal sprøjte. Jeg starter hvert år med en forbyggende sprøjtning når roserne har fået blade. Siden sprøjter jeg dem ca hver 3 uge. Specielt når der er varmt og tørt som nu er de meget udsat for lus, bladrullehveps m.fl.
    Jeg glæder mig til, at se billeder af roser på din blog.

    Rigtig god pinse

    Søren (Rosoman)

    SvarSlet
  3. uha dejligt at høre at jeg gør noget rigtigt, de ser også godt ud indtil videre.
    tak for tipsene.

    SvarSlet