mandag den 27. juni 2016

Et lille kik på planterne i gårdhaven. Egentlig holdt rimelig simpelt, der er ikke de helt store mængder. Stjernen er Hortensia Endless Summer. Den er så flot og frodig lige nu og bliver ikke kønnere.





Et andet lille bed langs huset indeholder Buskbom og den hvide høstanemone Honorine Jobert´.


Langs værkstedet er der 2 plantekasser med dværgelm og lodden løvefod.




Ved drivhuset er står en lille samling krukker på hver side af døren. Buskbom,en lille samling græsser og mine elskede agapanthus som står med en masse dejlige knopper.


Er nok lidt bidt af en gal skærmlilje og har efterhånden 8-9 krukker med forskellige sorter. Har ikke købt nogen ny sort i år desværre men måske er der håb endnu.


lørdag den 4. juni 2016

Der er blevet plantet lidt nyt i mit endnu meget lille gule bed.
Valget er faldet på Iris "Butter and Sugar". Den  er plantet ved siden af en Koreakornel "Milky Way".





Prøver på at ramme en kold, lys gul men det er ikke så ligetil. Der er så mange lækre planter derude så det er nemt at blive fristet.


Daglilje "Light the Way", har knopper i år, ser frem til at se dem Live.


Blåaks og solhat "Sunrise" er der også gang i, selvom jeg godt kunne ønske at solhatten voksede til lidt hurtigere. Burde måske give den lidt mere næringsrig jord.





Klatrehortensierne er bare så skønne lige nu, og det samme er de lilla Iris. Kan ikke få nok.