lørdag den 14. april 2018

Stor forårsrengøringsdag idag. Sikke et arbejde, godt at det ikke er så tit.
Glæder mig til at skulle hygge i drivhuset og plukke tomater.





mandag den 5. juni 2017

Der er stadig en dejlig have selvom det ikke er meget blogger verdenen hører fra mig. Her lidt billeder fra en formiddagsvandring.























mandag den 27. juni 2016

Et lille kik på planterne i gårdhaven. Egentlig holdt rimelig simpelt, der er ikke de helt store mængder. Stjernen er Hortensia Endless Summer. Den er så flot og frodig lige nu og bliver ikke kønnere.





Et andet lille bed langs huset indeholder Buskbom og den hvide høstanemone Honorine Jobert´.


Langs værkstedet er der 2 plantekasser med dværgelm og lodden løvefod.




Ved drivhuset er står en lille samling krukker på hver side af døren. Buskbom,en lille samling græsser og mine elskede agapanthus som står med en masse dejlige knopper.


Er nok lidt bidt af en gal skærmlilje og har efterhånden 8-9 krukker med forskellige sorter. Har ikke købt nogen ny sort i år desværre men måske er der håb endnu.


lørdag den 4. juni 2016

Der er blevet plantet lidt nyt i mit endnu meget lille gule bed.
Valget er faldet på Iris "Butter and Sugar". Den  er plantet ved siden af en Koreakornel "Milky Way".





Prøver på at ramme en kold, lys gul men det er ikke så ligetil. Der er så mange lækre planter derude så det er nemt at blive fristet.


Daglilje "Light the Way", har knopper i år, ser frem til at se dem Live.


Blåaks og solhat "Sunrise" er der også gang i, selvom jeg godt kunne ønske at solhatten voksede til lidt hurtigere. Burde måske give den lidt mere næringsrig jord.





Klatrehortensierne er bare så skønne lige nu, og det samme er de lilla Iris. Kan ikke få nok.



søndag den 15. maj 2016

Nu er det da vist høje tid at jeg ikke laver et lille indlæg hvis jeg ikke skal gå helt i glemmebogen i blogverdenen. Det ønsker jeg ikke.
Ideer til min have bobler i hovedet på denne tid af året men det kender i sikkert alt til. Har da også fået tager hul på at realisere et par af tingene, men ting tager tid, det kommer.


Lidt sommerblomster har der også listet ind, sjovt nok er jeg faldet for petunia i år.


Mine elskede skærmliljer skal ud i haven en af dagene når jeg får motiveret min teenagesøn. Det kan godt tage lidt tid.
Håber at finde et par nye sorter til samlingen i år hvis det lykkes at komme på plantemarked i Geografisk have igen.


Bare en af mine havevenner, søde Molly.


Nyt stigrus, en lille brændestak til at skjule det kedelige og tingene ser straks friskere ud.



Mine hvide bede er dejlige på denne tid, der er enkelte huller, det må jeg fikse ved at dele stauder og sætte flere tulipaner i efteråret. Allium løgene står efterhånden temmelig tæt, gad vide om det ville være godt at grave dem op senere på året og sætte den igen med mere luft omkring. Hvad siger I.


Staude lathyrus er en nyere plante her hos mig og hvor er den sød når den blomstrer.



Elsker min Troldel, smuk er den når den blomstrer men også om efteråret er den god i farverne.




Det gule bed ser ikke ud af så meget endnu, det kommer stille og roligt. Der er sat nogle smukke blege gule dagliljer og solhatte men det tager jo tid at vokse til.




Mit forsøg på at kopiere et træ fra en showhave fra Chelsea Flower Show 2008. Kunne simpelthen ikke stå for deres 30 år gamle avnbøg træer der er beskåret som skyer. Det er sjovt at forme noget og jeg er meget tålmodig.


Syntes at et lille zinkfad passer godt til vores hus og have, overvejer at købe en lille springvand pumpe til det, måske.



Indgangen til Den store have, et eller andet skal man jo kalde den.


Klatrehortensierne springer ud når som helst, elsker dem.


Indgangen fra Den store have til Boldbanen.


Indgangen fra Den store have til Frugtlunden.




Udsigten fra Boldbanen ud over markerne.





I et for søg på at gøre det lettere at slå græs forsøger jeg mig med at fylde hjørner ud med stauder, her pileurt. Så må vi se om det kommer til at fungere.


Flere havevenner.


Haven ser også skøn ud når jeg sidder i sofaen.