søndag den 28. april 2013

Gårdhave

Er kommet endnu et skridt videre et hyggeligt gårdhave miljø. Har i dag plantet de to plantekasser til som jeg lavede i vinter. Der er sat dværgelm og lodden løvefod. Var også forbi mine gartnervenner og tænk sig 15 stauder for 200 kroner, røverkøb.






tirsdag den 23. april 2013

Nordens Oliven

Langt om længe har jeg taget mig sammen til at købe 2 styk Nordens Oliven, Pyrus salicifolia Pendula. Ikke nok med at de er dyre men det var også lige til øllet at de kunne proppes ind i min ellers ret så lang bil. Det gik dog og hvor er jeg glad for at jeg valgte dem på 180 centimeter. De passer perfekt. Dejlig dag.



tirsdag den 16. april 2013

Dejlig dag i haven i går, håber den bliver ligeså god i dag. Jeg har fået luget og klippet stauder i en del bede men der er masser at lave endnu.






Græsset ligner noget der er løgn, håber hurtigt det retter sig når det i weekenden bliver gødet og tromlet.
Har her til morgen bestilt clematis hos clematis Danmark til de 2 klatrestativer. Hvid til de hvide bede selvfølgeligt. 


Pladsen til drivhuset er der ikke blevet gjort noget ved endnu, min murer ven kommer forbi i eftermiddag og giver råd og vejledning.

Fik en skøn gave af 2 gartnervenner i går. En hel kasse hvide perlehyacinter. Tak venner skønt.


Håber I får en dejlig dag.