tirsdag den 25. oktober 2011


Så er jeg endelig færdig med at male køkken. Sikke en omgang men hvor er jeg glad for resultatet. Før var væggene æggeskalfarvet beige, nu er de hvide. Det var svært at dække den gamle farve, måtte over 3 gange. Loftet fik også 3 lag.





Tak søde Hanne for hjælpen med at indrette. Du er så god til det og det er meget hyggeligere når man er to.

mandag den 17. oktober 2011

Drømmer om et spejlbassin. Det er også bare Claus Dalby og alle hans gode ideer, men de er jo desværre super gode.
Nede ved mine højbede syntes jeg at det kunne se brandgodt ud hvis der på stenmelet blev placeret et spejlbassin. Der er et område på ca 4 x 4 meter der er helt bart. Tror det ville være flot hvis et bassin på ca 150 eller 200 cm i diameter. Elsker det liv vand giver i haven, altså ikke myggene....
Hos Urbanoutdoors har jeg lånt et billede af et bassin de sælger til ca 6500 kr.

Super flot bassin men prisen er lidt højere end jeg havde håbet på. Det kunne være jeg skulle spørge den lokale smed hvad han ville tage for det. Har I nogle skarpe ideer.

mandag den 3. oktober 2011


Så fik jeg endeligt gjort noget ved det kedelige hjørne ved legehuset. Det var egentligt planen at sætte 3 hortensie annabell men i sidste øjeblik skiftede jeg mening og valgte limelight. Elsker den limegrønne farve og formen. Der er lagt ukrudtsdug ud i hele stykket for at se om jeg kan undgå bare lidt syrenskud, nælder og skvalderkål. Vi må se.

Karla gjorde det bedste hun kunne for at hjælpe til. hun flyttede mange grene væk.