mandag den 26. september 2011

Så skal der dælme lægges nogle løg. Nu er jeg nået så langt at jeg har fået plantet alt hvad jeg ejer af stauder med hvide blomster i de 2 nye hvide bede. Den kommende sæson vil vise hvad der mangler. Der vil uden tvivl være bar jord men så må jeg finde noget spændende.
En god haveblog veninde deler af sine græsser til foråret, så der må jeg holde mig til.
Desuden skal der indkøbes 3 nordens oliven. Har været på planteskole i dag men nærigheden kom over mig da de næsten kostede 600 kroner stykket. Godt nok så var de meget store, omkring 170 cm ved podningsstedet meeen.
Tilbage til forårsløg. Har været en tur omkring Bilka og har købt en kasse med 5 typer lyse/hvide løg anbefalet af hr Dalby. 250 kroner.

Derudover ville jeg gerne have allium mount everest og hvide perlehyacinter. Startede med at kigge i lavprisvare butikker. Et løg Allium for 30 kroner, i guder. Heller ikke de danske internetudbydere kunne gøre det meget bedre.
Endte med at bestille fra et Hollansk firma hvor jeg fik 25 løg Mount Everest og 15 løg af en hvid påskelilje til 450 kroner. Dejligt, kan ikke vente.

Rose of May

Mount Everest

onsdag den 7. september 2011

 

Så er der gang i haven igen. Må indrømme den sidste måneds tid er lysten til haven blevet over skygget af hundehvalp og regn.Nu kører det derud af og jeg er startet på de nye bede i forlængelse af tilbygningen. 
Der bliver 3 bede delt op af små alleer ind mod terrassedørene.
Havde tænkt mig at plante 3 små træer i alt i bedene, sandsynligvis nordens oliven. Håber jeg kan finde nogle der ikke koster en formue. Derudover skal der være hvide blomster der dominerer. Lurer også lidt på at omkredse dem med buskbom, men nu må vi se.


Vi har også sået græs og det er godt i gang. Den grimme brønd skal sænkes ned når jeg får fundet et dæksel der passer i størrelsen.
En skønne dag.....