torsdag den 31. marts 2011


Indendørs hyggedag. Syntes lige jeg ville vise hvordan min datters skab er kommet til at se ud efter endt arbejde. Skabet havde før en skæv låge og var ludbehandlet med en bøjlestang indeni.
Det blev malet hvidt fik hylder som jeg beklædte med tapetrester fra et tidligere projekt. Syntes selv det er blevet rigtigt godt. Det ville se bedre ud hvis det ikke var så proppet med legetøj, men hun skal have lov til at indrette sig som hun vil. Næsten....

onsdag den 30. marts 2011


Sommeren 2010 var et skidt år for mine højbede. De fik al for lidt opmærksomhed og bortset fra salat til et par ugers forbrug, druknede de i tallerkensmækkere og valmuer. 
Det er fuldstændig min egen skyld selvfølgeligt, jeg kom for sent i gang med såningen og fik ikke passet dem godt nok.
Sommeren 2011 skal der ske ting og sager. Højbedene skal forsyne os med de lækreste salater til sommerens grillaftener. Vi skal ikke sylte rødbeder og dyrke porrer. Derimod skal der være forskellige slags salater, ærter, radiser og andet godt til salatskålen.
Første etape er overstået. Rengøring, frisk jord og gødning. Nu er det bare at vente på varmen. 


mandag den 28. marts 2011

Min ynglings forårsblomst



Er der noget bedre end perlehyacinter. Disse to dejlige skåle med de fineste blå blomster var en gave fra nogle venner vi havde på besøg i fredags. Kan simpelthen ikke få nok af hyacinter.
Som det er lige nu har jeg kun blå i haven under æbletræerne. Til efteråret har jeg tænkt mig at starte en større eftersøgning efter hvide perlehyacinter. Det kunne være skønt at sætte en del i mit kommende hvide bed.

søndag den 27. marts 2011



 

Drømme må man jo gerne og jeg drømmer om at lave skuret der forbinder stuehuset  med værkstedet om til et drivhus. Det bliver uden tvivl et stort projekt og der er ingen tvivl om at det ikke bliver i år, måske ikke engang næste år. Men....hold da op hvor kunne det blive lækkert.
Skuret er omkring 5 meter langt og 2 meter bredt.
Dobbelt glasdør ind mod gårdhaven med vinduer på begge sider. 
Glas i taget og glas i gavlen der vender mod mod syd. 



Det kunne da være så lækkert at sidde derinde og nyde aftensmaden og dufte til blomsterne....

lørdag den 26. marts 2011


Mellemgangen er det bedste der er kommet ud af tilbygningen. Et stort lyst lunt rum der sørger for at børn hunde og andet godtfolk kan komme indendørs uden at træde hinanden over tæerne.


Den gamle entre er nu blevet indgangen til gæstetoilettet.     Det er blevet et fint rum med klinkerne på gulvet og de hvide vægge.


















Ved siden af  den lille entre til gæstetoilettet er indgangen til køkkenet. Dejlig stor luftig indgang.



 Vi nyder virkelig at få et bryggers, hold da op. Der er endnu ikke kommet skabe og vask op, men vi har sat vaskemaskinen på plads og det er en fornøjelse.


Trappen til førstesalen er også færdig og den er præcis som vi havde drømt om. Let og luftig.



torsdag den 24. marts 2011

Nu er tiden kommet efter 8 måneder hvor vi ikke kan klemme mere ud af de håndværkere vi har kontrakt med ift. tilbygningen. De har alle leveret til fulde hvad de lovede. Vi har nu den tilbygning vi drømte om.





Byggeriet har forløbet uden de store problemer. I perioder har jeg følt det gik lidt i stå, tålmodigheden blev testet. Dog er jeg fuldt ud tilfreds med slutresultatet.

Det gamle stuehus står nu og drømmer om maling så det kan komme til at se ligeså godt ud som det nye. Håber på at vi kan nå det senere på året.

En af de nærmeste dage følger billeder fra indendørs.

onsdag den 23. marts 2011

Sikke et par dejlige havedage jeg har haft i dag og i går. Går og håber på at det bliver ligeså godt i morgen.
I mandags fik vi leveret 2 lastvogne læs muldjord her på adressen så der er nok at tage sig til.
Fik igår fyldt højbedene op i normal højde igen. Jorden var godt nok sunket hen over vinteren.

Derudover skal jeg have fyldt lidt i bedene hist og her. Det er 3-4 år siden vi lavede de fleste bede og de trænger til en efterfyldning. Så frem med trillebøren....

Resten af jorden skal bruges til at etablere nye bede ved den nye tilbygning. Satser på et bed i hvid med masser af duft foran havedøren ind til mit soveværelse.
Lidt små træer skal der også til, går efter "nordens oliven" prydpære.